
Christina Cordes Andersen
Online marketing specialist og content creator med det gode indhold som centralt omdrejningspunkt.
Mor til 3, kone til 1 og bosat i Rødding i Sønderjylland, hvorfra jeg leverer kvalitetstekster til store og mindre virksomheder, udfører SEO for jordens sødeste kunder og videreudvikler mine affiliateprojekter.
Jeg har kontor i UdviklingsParken i Rødding – og du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe eller et krus varm kakao.
Mine projekter
Jeg er selvstændig og indehaver af Væksteriet.dk. Virksomheden blev grundlagt 1. januar 2017, hvor jeg vendte retur efter barsel med barn nummer 3 og et ønske om at arbejde mindre og være mere tilstede i hverdagen.
Mange kaldte det naivt og spåede en endnu mere travl hverdag end før – men det er lykkedes, præcis som jeg vidste, det ville.
Rigdom er mange ting og for mig ligger den i at være sammen med familien, have rolige morgener, minimalt dårlig samvittighed samt masser af overskud til både fodboldkampe, fritidsaktiviteter og børnenes legeaftaler. Jeg afleverer mine børn sent og henter dem tidligt – men arbejder effektivt i timerne imellem og tager aldrig flere opgaver ind, end jeg véd, jeg har tid til.
Det giver i øvrigt også en stor kvalitet i det arbejde, jeg leverer til mine kunder. Der er tid til dem og nærværet er noget, de sætter pris på.
Jeg investerer med andre ord i mit eget liv, i stedet for aktier og obligationer. Frøene til at blive økonomisk rig er der altid mulighed for at så, men de menneskefrø jeg allerede har sået, er allerede på vej til at blive smukke planter – og det vil jeg gerne være en del af, så meget som jeg overhovedet kan.
Min kærlighed til børnene og alt dét, der hører til, er også det bærende element i mine affiliateprojekter. Jeg arbejder bl.a. på at opbygge en komplet database over alle klassiske børnebøger på Klassiske-boerneboger.dk. Jeg er nemlig vild med bøger! Jeg blogger også lidt om skønhed på smukkemig.dk. Jeg forsøger samtidig at tilbyde en hjælpende hånd til shoppeglade mødre på boernepengekredit.dk (og bornepengekredit.dk ). Du kan desuden finde gode tips på 3goderaad.dk eller læse mig fortælle om vedvarende energi på vindmoeller.dk
Jeg er også vild med slik og derfor kan du også finde affialitesider omkring dét på slik-online.dk og amerikansk-slik.dk.
Og så har jeg jo også en mand, som jeg elsker lige så højt som alt det andet! Han hedder Henrik og ham kan du møde her
Jeg er:
- født på Brørup Sygehus i 1983.
- datter af en bilforhandler og derfor svær at krejle med.
- vild med økologi, men også med raffineret sukker samt kage og derfor af den overbevisning at alt her i livet handler om balance.
- enormt bange for min ellers søde tandlæge og foretrækker til enhver tid en fødsel frem for en rodbehandling.
- seriemæssigt svært betaget af Homeland og ret begejstret for Broadchurch.
- meget historisk og arkæologisk interesseret, hvilket får min mand til at mene, jeg er 80 år indeni.
- derfor også meget glad for DR Pigekoret og klassisk musik.
CV
2017-?: Selvstændig
2014-2016: SEO Specialist hos det daværende OnlinePartners i Kolding.
2011-2014: Web Marketing Manager hos jvk.dk
2007-2011: Redaktør på Min-Mave.dk
2004-2007: Lærerstuderende på Ribe Statsseminarium med dansk som hovedfag og bifagene: Tysk, historie og biologi.
2004-2005: 2. stedfortræder i ALDI i Rødding
2004: Afløser på plejecenter Kærdalen i Vejen
2003-2004: Bartender på den lokale bodega
2003: Au pair hos tysk familie i Berlin
2003: Sproglig student fra Vejen Gymnasium
2000-2003: Rengøringsmedarbejder i slagterafdelingen samt kassemedarbejder i SuperBrugsen i Rødding
2000: Afsluttede 10. klasse på Rødding Skole
1998-2000: Bagerjomfru i det lokale bageri
1997-1998: Avisbud for Ribe Ugeavis